Interaktiv installations- og lydkunst
Play Along 2009 er en opfølger på udstillingen Play Along fra 2008, men i en ny og opdateret version.
På Play Along bliver de udstillede værker først færdige, når publikum begynder at lege med dem, bygge videre, bygge til eller ændre på dem. Det er det sjove og legende ved samtidskunsten, der sættes fokus på. Der er tale om en uhøjtidlig udstilling, der viser det kreative og innovative ved kunsten.
Det første du møder vil være en kvinde- skikkelse i rød kjole. Træk hende i håret for at komponere din egen melodi på hendes stønneorgan! Du kan også bytte dine sokker ud med et af de 119 par hvide sokker, der hænger på den ene væg.